IT · Ski · Projektledelse
Jeg er Mikkel Elgaard. Til daglig leder jeg IT-infrastruktur og cybersikkerhed i en global virksomhed — og gennem Elgaard Services hjælper jeg mindre virksomheder med IT og projekter, samt uddanner og coacher skiløbere på internationalt niveau.
Ydelser
Uanset om det handler om infrastruktur, et projekt der skal i mål, eller teknik på pisten — får du erfaring fra et globalt IT-miljø og fra ski-undervisning på højeste niveau.
Indsigt fra en global virksomheds IT — trukket ned i øjenhøjde med små og mellemstore virksomheder. Plus strategisk sparring for større organisationer.
Coaching og undervisning på højeste internationale niveau. Uddanner og eksaminerer i dag selv nye skiinstruktører i Den Danske Skiskole.
Struktur, overblik og fremdrift. Jeg leder IT- og forandringsprojekter fra idé til leverance — med fokus på både mennesker og resultater.
Om mig
Jeg er drevet af at skabe resultater gennem teknologi, mennesker og kultur. Som IT Infrastructure & Cybersecurity Lead har jeg globalt ansvar for drift og sikkerhed på tværs af EU, Asien og USA — fra strategi til daglig drift.
Ved siden af tech-verdenen er jeg skiinstruktør på højeste internationale niveau og uddanner i dag nye instruktører. Det giver en sjælden kombination: teknisk præcision, struktureret ledelse og evnen til at lære fra mig og skabe tryghed hos andre.
En stor del af min tilgang er formet i produktionen hos Danmarks største økologiske svampeproducent, hvor jeg har ledet et mindre team med ansvar for at fylde næste batch — en proces, der udgør halvdelen af produktionen. Det har givet mig en jordnær, operationel forståelse for, hvad der skal til for at få tingene gjort — struktur, vedholdenhed og tålmodighed, som jeg tager med ind i alt, jeg laver.
Har du en opgave inden for IT, et projekt der skal i mål, eller vil du blive en bedre skiløber? Skriv til mig — jeg vender hurtigt tilbage.
Send en e-mail